I Svøm for Sjov - i Solrød tror vi på, at svømning er for ALLE !


Hos Svøm for Sjov - i Solrød er vores mission klart 

Vi ønsker at skabe et svømmefællesskab, hvor ALLE børn føler sig velkomne, trygge og værdsatte - uanset hvilke særlige udfordringer eller behov de måtte have.


Inklusion er kernen i vores tilgang

Vi tror på, at det bedste svømmemiljø skabes, når børn med forskellige behov kan deltage på almindelige hold sammen med andre.

Derfor har vi valgt at tilbyde alle børn mulighed for at være en del af vores fællesskab - uden at blive skilt ud på særlige hold.


En positiv og styrkende oplevelse

Når et barn med særlige behov deltager på vores almindelige hold, handler det om at skabe de bedste forudsætninger for succes.

Vi møder barnet dér, hvor det er, og sørger for at tilpasse vores undervisning og tilgang, så arnet for en positiv, tryg og sjov oplevelse i vandet.


Samarbejde med familien

Vi ved, at ingen kender barnet bedre end jer som forældre. Derfor lægger vi stor vægt på at samarbejde med familien fra start.

Vi lytter til jeres ønsker, behov og erfaring, så vi kan skabe de bedste mulige rammer for en god oplevelse. Sammen finder vi ud af, hvad der fungere bedst - om det så handler om en ekstra hånd til støtte, særlig opmærksomhed eller blot at vide, hvad der gør barnet trygt. Vi arbejder dog også på, at på sigt barnet selv kan gå til svømning, da vi også ved, i nogle tilfælde opfører/reagerer barnet anderledes når I som forældre ikke lige er indenfor rækkevide.


En del af fællesskabet

Vores hold er bygget op omkring glæde, leg og fællesskab.

Når børn med forskellige behov svømmer sammen, lærer de ikke kun at blive bedre til at svømme - de lærer også værdien af forståelse, respekt og fællesskab.


Vores mål

At give ALLE børn muligheden for at opleve glæden ved vandet - på en måde, der passer til netop deres behov.


Vi samarbejder med følgende foreninger;

(under udarbejdelse)


Vi star altid klar til en snak, og til at finde den bedste løsning for jer. 

Har I spørgsmål eller særlige ønsker, så kontakt os endelig - vi vil rigtig gerne hjælpe.





Hold i dag

Instagram